Man bruger sine tænder mange gange om dagen, og hvis man oplever ubehag, smerte eller andre symptomer, kan det hurtigt gå ud over livskvaliteten.
Bruxisme rammer mange danskere hvert år, og selvom der ikke findes en permanent kur til problemet, kan en RFS skinne hjælpe.
Hvis du oplever et eller flere problemer, på grund af at du skærer tænder, enten om dagen eller natten, så er det tid til at overveje om du ikke skulle anskaffe dig en RFS skinne, og begynde at bruge den regelmæssigt.
Derfor har vi skrevet denne guide, så du kan lære alt hvad du har brug for at vide, og beslutte om en RFS skinne er noget for dig. God læselyst!
Værd at vide om en RFS skinne
Hvis du har problemer med tænderskæren, kan en RFS skinne, også kendt som akrylskinne eller bideskinne, hjælpe dig til at opnå en forbedret livskvalitet, lindre symptomer som øm kæbe eller hovedpine, og samtidig mindske chancen for skade, revner eller brud på tænderne.
En RFS skinne er nemlig et effektivt hjælpemiddel, der bruges til at løse forskellige tand- og kæbeproblemer, primært i forbindelse med personer der lider af bruxisme (tænderskæren). Navnet stammer af funktionen, da RFS står for refleksfrigørende.
Hvad er en RFS Skinne?
Med andre ord frigør skinnen dit bid fra dets sædvanlige position, således at dine kæbeled, tyggemuskler og ligamenter aflastes mest muligt.
Disse skinner er designet til at give funktionel støtte og fremme en korrekt tilpasning af kæben og tænderne, og danner en beskyttende barriere, så dine tænder ikke gnider op og ned af hinanden, og bliver slidt hurtigere end ønsket.
En effektiv RFS skinne er som regel skræddersyet til hver enkelt patient. Processen indebærer, at der tages detaljerede aftryk af patientens tænder, som derefter bruges til at skabe en nøjagtig kopi af deres tænder. En sådan tilpasning sikrer optimal komfort, pasform og effektivitet.
Folk der lider af bruxisme benytter ofte en RFS skinne i løbet af natten, da det af sagens natur er svært at styr hvor meget man skærer tænder mens man sover. Ofte er bruxisme en ufrivillig handling, og ved hjælp af en RFS skinne, kan man gardere sig bedst muligt.
RFS bideskinner bliver typisk lavet af en kombination af holdbare materialer, såsom akryl og metalkomponenter.
De specifikke materialer, der bruges, kan variere afhængigt af patientens behov. RFS skinnen kan have forskellige tykkelser, så brugeren af skinnen kan opnå den bedste beskyttelse, og samtidig også opnå en behagelig søvn.
Når bideskinnen sidder korrekt på plads i munden, vil kæberne med tiden kunne finde frem til den position, der er mest hensigtsmæssig for at opnå en behagelig aflastning. Det medfører at kæben kommer i hvileposition, sliddet på tænderne reduceres, og man undgår risikoen for brud eller revner på tænderne.
En RFS Skinne hjælper også med andet
RFS skinnen hjælper også med andre relaterede symptomer, da mange danskere med bruxisme også oplever hovedpine på grund af anstrengelser i kæbemusklerne, eller fordi deres tænder sidder skævt, og med hjælp af skinnen er det muligt at justere dette, så man opnår den bedst mulige situation.
Det er vigtigt at bemærke, at en RFS skinne ikke kan helbrede bruxisme. Det er ikke en permanent kur, der fikser det underliggende problem, men det er dog en effektiv måde at bekæmpe symptomerne og problemerne der kan opstå.
Der kan være mange forskellige årsager til at man har behov for en RFS skinne, og for at finde frem til roden af årsagen, er det ofte nødvendigt med en konsultation hos sin tandlæge eller egen læge. Det kan nemlig både være på grund af psykiske udfordringer, såsom stress eller angst, eller fysiske anstrengelser, i forbindelse med sport eller utilsigtede vaner.
Bestilling af en RFS skinne
Typisk fremstilles en RFS skinne specifikt til dine behov og tænder, på baggrund af et tandaftryk hos tandlægen. I dette tilfælde kræver det flere besøg på klinikken, og ventetid mens tandlægen sender aftrykket videre til fremstilling.
Dette kan føre til en væsentlig udgift, da disse bideskinner typisk har en pris på 2.500 – 5.000 kr. Selv hvis du er medlem af Danmark, får du ofte kun et par få hundrede kroner i tilskud, hvilket desværre ikke er nok for mange mennesker.
Derfor vælger nogle danskere at købe en RFS skinne på apoteket, eller i Matas og lignende forretninger, da disse er billigere i køb, og de heller ikke kræver besøg hos tandlægen, som man jo også skal betale for. Dog skal man være opmærksom på, at denne type RFS skinner bliver masseproduceret, og altså ikke passer præcist til din mund og dine tænder.
Det er nemlig vigtigt at huske på, at RFS skinner er specielt udstyr til tænderne, der kræver professionel ekspertise hvad angår designet. Så hvis du mener, at du kunne have gavn af en RFS skinne, er du kommet til det rette sted, for hos Dentopy, er det muligt at få fremstillet din helt egen bideskinne, så den passer perfekt til din mund og dit tandsæt.
Dentopy, en kvalitetsløsning til langt færre penge
Hos Dentopy tilbyder vi nemlig en oplagt mellemvej mellem tandlægen og apoteket, da vi kan specialfremstille en RFS skinne baseret på dine tandaftryk, til en lavere pris end tandlægen, og uden du skal møde op flere gange for at få taget tandaftryk. Samtidig undgår du de typiske bivirkninger man oplever ved at vælge en masseproduceret RFS skinne fra håndkøb, så du får altså det bedste fra begge verdener hos os.
Det er værd at bemærke, at det kræver en indsats fra din side, for at opnå en vellykket brug af din RFS skinne. Af sagens natur bliver en bideskinne med tiden fyldt med bakterier, hvis ikke den rengøres jævnligt. Vi anbefaler derfor, at man altid renser sin RFS skinne før og efter man tager den på.
Med tiden vil en RFS skinne dog også blive slidt eller nedbrudt. Det er helt normalt, og sker uanset om du får den lavet hos tandlægen, køber den på apoteket, eller vælger at få den fremstillet hos os.
Derfor tilbyder vi vores Dentopy Medlemskab, hvor du kan få den første RFS skinne til 845 kr., og efterfølgende en ny bideskinne hver 6. måned, til blot 495 kr. På denne måde har du altid en frisk og effektiv bideskinne klar, og du kan beskytte dine tænder bedst muligt, uden at bekymre dig om at booke tid hos tandlægen.
Læs mere på vores hjemmeside, eller vores andre blogindlæg, for at lære om alle de mange fordele vores ydelser har i forhold til tandlægen eller apoteket, såvel som at lære mere om de mange udfordringer man kan løse ved hjælp af en RFS skinne. Vi står også altid klar til at svare på dine spørgsmål, hvis du ønsker at kontakte os. Held og lykke med din bruxisme!
0 Comments